Kurset giver dig et overblik over udstykningsloven og dens begreber samt indblik i, hvordan en landinspektør arbejder. Så er du godt klædt på til at samarbejde med landinspektører og behandle udstykningskontrolskemaer.

Som byggesagsbehandler har du jævnligt sager, der omhandler udstykningsloven - spørgsmål om en ejendoms grænser (skel) og arealer. Du kender sikkert også til behandling af udstykningskontrolskemaer, fremsendt af en landinspektør. For at kunne det, skal du:

  • Kende og forstå udstykningslovens begreber og rationale.
  • Kunne forstå matrikelkortet samt hvad der er registreret om ejendommen i matriklen.
  • Kende og have erfaring med at læse dokumenter, som landinspektøren sender til kommunen sammen med udstykningskontrolskemaet.
  • Kunne læse og forholde dig kritisk til udstykningskontrolskemaet.
  • Kunne agere i ”mødet” mellem sig som myndighed, der skal håndhæve og administrere lovgivning og lokalplaner samt landinspektøren, som repræsenterer et ønske om udvikling/forandring.

Kurset består af både oplæg og dialog og henvender sig derfor både til dig, der er ny, og dig, der er erfaren.
 

Det lærer du

Når du går hjem fra kurset, vil du have:

  • Grundlæggende viden og indsigt i udstykningsloven og dens begreber.
  • Forståelse for, hvordan en landinspektør arbejder.
  • Erfaring med at læse og behandle et udstykningskontrolskema og de dokumenter, en landinspektør typisk vil sende sammen med det resterende til kommunen.
  • En bedre fornemmelse for din rolle i samarbejdet med landinspektøren og borgeren.

Kurset skal medvirke til, at du føler dig mere sikker i samarbejdet og sagsbehandlingen, fordi du har fået en større forståelse for landinspektørens arbejde. Dermed vil du have et bedre udgangspunkt for at vide, hvad kommunen siger ”ja” til, når udstykningskontrolskemaet underskrives, og hvad der efterfølgende forventes af dig som byggesagsbehandler samt dine kollegaer i kommunen.
 

Underviser

Lektor Finn Kjær Christensen, Aalborg Universitet LinkedIn

3.725 kr.
Sted og startdato
Middelfart: 29. oktober 2026
Varighed: 1 dag
Se tid og sted for det valgte forløb
Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart

29. oktober 2026 kl. 8.30 - kl. 16.00
Din tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.
Se hvad prisen inkluderer
Prisen er ekskl. moms og dækker undervisning, materialer og forplejning. Faktura sendes ud 3-4 uger før kursusstart. Optagelse på aktiviteten sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne, men kan stadig ske efter fristen, hvis der er plads. Tilmeldingen er bindende efter fristen.
Er du i målgruppen?

Byggesagsbehandlere og administrative, der håndterer anmodning om udstykning og/eller samarbejder med landinspektører.

Vil du høre mere? Så ringer vi til dig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan Komponent kan hjælpe dig, eller vil du have mere information? Udfyld formularen, så ringer vores ekspert til dig. 

Tidligere deltager udtaler

"Vi var et blandet hold, hvor både meget erfarne samt nyere inden for fagkompetencen kunne få ny viden – det var samtidig sjovt at høre de forskellige kommuners tilgange. 

Kurset gav mig sikkerhed i, hvor jeg kan finde mere information inden for mit felt – ikke mindst gennem gode slides - og kurset er derfor klart relevant for alle, der ønsker mere viden indenfor begyndende sagsbehandling af byggesager,"

Tanja Michelsen, Skanderborg Kommune 

Program

Morgenkaffe
Velkommen
1. Udstykningsloven v. Esben
- Hvad er en ejendom?
- Hvorfor ændrer man ejendomme? Udstykningskravet.
- Hvordan kan man ændre ejendomme? De matrikulære sagstyper.
- Hvilke dokumenter bruger vi til at beskrive ændringerne? Skematisk, ændringskort og måleblad.
2. Udstykningskontrollen v. Karsten
- Hvad omfatter udstykningskontrollen?
- Hvilke myndigheder, lovgivning og sagstyper?
- Hvordan besvares det af hhv. landinspektør og kommune?
Frokost
3. Øvelse: Lav din egen besvarelse af udstykningskontrollen
- Der gives et eksempel på en matrikulær sag, og kursusdeltagerne skal komme med bud på en besvarelse af udstykningskontrolskemaet.
4. Udstykningskontrollen i en sammenhæng
- Hvor starter den matrikulære sag, og hvor slutter den? Og hvad sker der undervejs?
- Hvilket ansvar har kommunen, og hvilket har landinspektøren?
Tak for i dag

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Klik her, hvis du vil finde en anden Komponent-medarbejder eller vil i dialog med os via hovednummer eller hovedmail.

 

AH
Koordinator
Aida Hadzimahovic Buzdalek
Sigga landskab
Chefkonsulent
Sigga Birkvad